EQUIPAGE IN BALANCE


Hestemassage & Myo-Fascial Terapi

Hestemassage


I naturen kan man ofte se heste stå og massere hinanden, hvilket bekræfter, at massage er en naturlig del af hestens adfærd. Hestemassage har nemlig en positiv effekt på både hestens psykiske og fysiske velbefindende. Netop fordi hesten finder massagen behagelig og naturlig, har den også en positiv effekt de steder, hvor man normalt ikke ser heste komme hinanden ved – f.eks. under maven. 

Hestemassage er et fint supplement til den daglige ridning/brug af hesten, da massage kan være med til at afsløre og afhjælpe hestens svagheder rent muskelmæssigt. Derved kan man undgå overbelastninger i musklerne, som ellers vil fejlbelaste muskler andetsteds, da musklerne arbejder sammen på tværs af hinanden og derfor aflaster hinanden. Heste har nogle steder, f.eks. i ryggen - op til 4 muskellag som alle påvirkes ved længerevarende spændinger. Da musklerne her dækker et stort område fra nakke til bagpart, kan et forkert tryk fra sadlen forplante sig til et meget stort område.

Effekten af hestemassage vil være både forebyggende, løsgørende og øger elasticitet i muskler, sener og ledbånd. Massage kan anbefales som supplement til ordinær behandling, da den øgede blodcirkulation ved massage styrker immunforsvaret og derigennem er med til at forkorte evt. sygdoms-/genoptræningsforløb. Der frigives endvidere mælkesyre og andre affaldsstoffer, som hæmmer muskulaturen i at arbejde optimalt.

Myo-Facial Terapi


Myo-Facial Terapi sker gennem de kendte 8 indtil videre blotlagte faciakæder, som ligger fordelt over hele hesten på en måde, som rammer hele hesten ind.

Der forskes stadig meget i fascier, som viser nye spændende resultater. 

Fascia-systemet er et Tensegrity system bestående af et fibrøst collagent væv, som er en del af kroppens tensionale force transmission system. ( Overførsel mellem spænding og kraft).

Det interessante og tankevækkende ved facsia er, at disse kæder virker 3 gange hurtigere end nerver. Derfor er blokeringer her med til at fastholde et stift væv, som igen påvirker muskulaturen under fasciaerne negativt og forstærker begræsningen i bevægeligheden i disse. 

Myo-Fascial Terapi sker gennem energetiske teknikker, hvor blokeringer i fasciakædernes forløb forløses. 

Effekten af denne terapi viser en større elasticitet omkring hestens dybe muskulatur.


Dygtige danske dyrlæger, Rikke Schultz og Vibeke S. Elbrønd samt Tove Due arbejder fortsat på at kortlægge hestens Fascia'kæder', - hvilket giver spændende ny viden omkring hestens bevægeapperat og funktion. Denne nye viden er med til at kaste nyt lys over hestens bevæggrunde for adfærdsændringer og følges med stor interesse af dyrlæger og behandlere verden over. 

 



~ Equipage in Balance/ v. Claudette Holm, Møllevej 7, 6920 Videbæk / Mobil: + 45 20 74 40 42 ~